En typisk dag i Klub Kildevæld
Kildevæld er en glad og rummelig klub, vi modtager børnene med et smil når de kommer fra skole og hjælper dem med at krydse sig ind på ’Kbhbarn’.
Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter for børnene, som er præsenteret i månedsplanen på ’Kbhbarn’ og vi har også en tavle i klubben, hvor dagens program står.
Derudover er der masser af hygge og ’hæng ud’ pladser, poolbord, diverse spil, kort, playstationrum mm.
Børnene må være på Kildevældskolens område, dvs. begge skolegårde, foran multihallen, legepladsen og på vores 3 fodboldbaner. De må forlade klubben efter aftale med forældre.
Den store forskel på fritidshjem og fritidsklub er, at personalet ikke har tilsynspligt men opsynspligt, dette betyder at vi ikke ringer hjem, hvis børnene ikke møder op. Det er derfor vigtigt, at I snakker med jeres børn om, hvornår de skal gå hjem og hvor de må gå hen. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har særlige behov.
Alrummet er klubbens ’hjerte’ og samlingssted mens der er gang i de andre aktiviteter og værksteder. Her er køkkenet, hvor ’Dagens Bid’ bliver serveret. Det vil også være her, hvor der er en voksen at finde, og forældre er velkomne til at komme og sige hej, besøge klubben eller tale med os, også hvis der fx er et særligt behov.
Eksempel på en hverdag i Klub Kildevæld:
Kl. 13.30- 14.50 Medlemmerne møder i klubben og modtages af de voksne og dagen starter.
Kl. 14.30 - 16.00: Medlemmerne har mulighed for ”Dagens Bid”.
Kl. 14.00 - 17.30: Aktiviteter og værksted er godt i gang.
Kl. 17.30 - 18.00: Der falder ro over klubben, der ryddes op og vi siger farvel.
Kl. 18.00: Lukker vi
Om onsdagen er der klubaften. Der bliver hængt en seddel op, hvor medlemmerne kan skrive sig på til klubaften. Sedlen bliver taget ned igen onsdag kl.16, så vi ved, hvor mange, der deltager til spisning.