Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Demokratisk ungekultur

Fritidscenter Østerbro Nord arbejder med demokrati og brugerinddragelse/medbestemmelse, gennem medlemsmøder i centerets 3 klubber.

Formålet med medlemsmøder er, at inddrage og motivere medlemmerne til medbestemmelse samt medansvar for eget klubliv-, og kultur. Fremtidige perspektiver vil være, at opbygge et ungeråd på tværs af klubberne, som vil repræsentere medlemmernes tanker og ønsker for deres fritidsliv.

I forlængelse af medlemsmøder og ungerådet, vil vi også opøve og afprøve færdigheder i demokratisk tankegang og handling. Formålet er, et ønske om at medvirke til, at de unge udvikler sig til at blive aktive medborgere.

I praksis vil det daglige klubliv udfolde sig således, at vores børn og unge vil indgå i beslutninger og processer i relation til aktiviteter, arrangementer, emner mm. Endvidere vil de indgå i samarbejdet med pædagogerne og dele ansvaret for at opbygge en positiv sammenværdskultur. Et attraktivt klubmiljø, og et fællesskab hvor der er plads til alle.