En helt "almindelig" dag i Karlsvognen...
Hvad kan man forvente som bruger af Karlsvognens fritids- og juniorklub?
Som medlem af klubben, er du altid en del af et større socialt fællesskab.
Vi voksne bestræber os dagligt på altid, at møde dig med en anerkendende og respektfuld tilgang samt sørge for, at rammerne om din fritid er så tryg og god som overhovedet muligt.
Vi voksne bestræber os endvidere på altid, at nå omkring alle Jer medlemmer dagligt, så ingen føler sig glemt eller overset, når de gør brug af klubben.
Det er din fritid og det er derfor også dig der bestemmer hvad du har lyst til at lave når du kommer i klub. Karlsvognen har mange forskellige aktiviteter og værksteder åbne, som du dagligt kan gøre brug af. Er du eksempelvis musikalsk, så benyt dig af klubbens musikalske faciliteter. Er du kreativ anlagt, så gør brug af klubbens forskellige værksteder. Elsker du bare at spille computerspil, så har du adgang til både Playstation og Pc’er i klubben. Osv. Det vigtigste er, at det er dig der bestemmer hvad der skal foregå når du er i klub, for det er din fritid det handler om.
Som medlem af klubben, får du hver dag serveret et sundt og enkelt måltid mad i Caféen. Du har også mulighed for at deltage i klubbens aftenklubber, hvor vi sammen køber ind og laver mad.
Som tidligere nævnt, bliver du som medlem af Karlsvognens fritids- og juniorklub, en del af et større socialt fællesskab. Det er et fællesskab der forpligter. Men dermed ikke sagt, at du ikke kan få lov til ”bare” at være dig når du har brug for det.
Karlsvognen er et inkluderende fritidstilbud til alle børn og unge med vægt på nærværende voksne, tryghed og sociale relationer.